tirsdag den 4. december 2012


vågner til lyden
af stilstand 

der gnaver et hul 
i min tid

onsdag den 28. november 2012

vinden har det let
vi er uden for vinden
nedsunket i bly

mandag den 22. oktober 2012

hvilken morder i fremtiden
har brækket vingerne på mine drømme
hvilke partikler har støvsuget universet
for det lys der sendte på min kanal

nedslidte øjne i din ventesal

onsdag den 26. september 2012


splintrede drømme
sås i det rødgule løv
ravne der letter

dæmringen hvæser
maler min søster til støv
stanser mit liv ud

med sorg i cement
sender sit blålys gennem
min limbofabrik

onsdag den 25. april 2012

mange attraktive 
og matematisk interessante 
blomster kan vokse i haven
bare ikke i min

forsøgte af fokusere en sammenhæng
fandt ingenting
søgte strandskaller, sten, smørblomst
søgte sandhed, indsigt og udsyn
fandt løgn
fandt ingenting
søgte en linie, en horisont at hvile øjet ved
en seng at sove i, et hus at bo i, en hud at være i
fandt skibe på vej
fandt punkter på havet
sov på åbent hav i en seng af kviste
på en bund af skovsyre og syren
forsøgte at holde mig flydende
sank

Læs her, unbedingt!


http://a-burden-of-flowers.blogspot.com

fredag den 9. marts 2012

amygdalas dans
lyden af død overalt
tankerne svinder

mandag den 23. januar 2012


døde af sorg på et bjerg i bologna
gnavede gift af knuste tanker i konja
guldregn i det fjernes stille have
til lyden af drømme i endelave

jeg står forstenet i berlin
jeg er skrigene der stiger
gennem mørkets mandolin

jeg er takten i paris
kødet draperet på et bord
dagenes dragt, ord for ord

jeg er

sulten på afrikas horn


fredag den 13. januar 2012

verden beruser
havets elektriske elv 
sender signaler
til din bjergtindes
fastfrosne fremskudte selv
fald ned nu og gem
spis op nu og glem
i ly af tranernes træk
frostgitres knitren


cellernes sitren 

mandag den 2. januar 2012

vi går ad stier 
ved havet bløder en flod
alt rejser vi med
vi driver afsted
gennem overlejringer
troja er tuse 
vi drejer rundt og
rundt i et flammende hjul
ixions huse
mens skibene står
sanker mod til at sejle
før tiden går ned

Gould I

Gould I