sleb sekunderne

skarpe mod atlantens salt

tromsøya tindrer

en flydende             by                   

er lagt på min vej      mellem

nedsmeltet og           tavs

og der er torne         på den 

rose der står           i din død                 

og der er drøm i de     tanker der elsker

hør nu og               se så                                        

himlen slog ned som et lyn over bæltet i dag jeg venter, måske, håber, måske 
ved ikke, vil ikke, igen                                                  

hvis ikke du kommer bliver vandet til syre 
det urgamle mørke begynder at bide, igen 
hvis ikke du kommer bliver vinden til sten

Vorzüglich geklagt

mæsker mig i mol

bremser mørkets erindring

langs vandet i dur

Universet er slidt

halleluja, uha, uha

hos bogbinderen lars hedegaard i århus - det kalder jeg håndværk, bogkunsthåndværk af højeste karat

brister          under den
byrde af blomster der står
venter        ved din grav

kaster sten efter sort sorg
driver uden destination

samler død ved vinduet i dag
rækker ud til 
forsøger at fæstne mit blik ved
folde et bjerg hos
ser badebroen er væk her
vender om efter udviskede spor 
mens mit ansigt styrter i grus 
mesosfærer damper 
konvektionsstrømme står i flammer               

går
forvitrer
igen


slår ned                samler sammen 
ved vandet              i dag


rækker ud               kaster sten
vasker                  en horisont ren
samler en død           ind 


højt hævet              over tanker
mødtes vi               gik
på dette                udvalgte sted

                  
slog ned                huggede til 
faldt                    



til lyden af            et liv  

langs partiturer af    
de omfavnelser          du sendte 
de fossilierede kys     vi fandt