kun sult og ingenting til fuglens adagio
hvorfor tanker der rejser    hvorfor stranden 
og ægteskabet, og bakkedragenes sekunder at tælle     
når alt er blåt og hvorfor veje at gå på men 
intet at gå mod, kun afveje til       at holde 
minimaliteterne ud,   denne verden der kommer 
og går som en afgrund af    rådne tænder 
der lukker min mund og skriger sin død

bortset fra det skal hækken klippes og 
i morgen er der      træktortræk på næsset
og duften af vilde nelliker i det brændende vejr

hvorfor frost       i de øjne der ser

i stedet for        sne i munden til at rense 
et kærlighedsord

vi ku' trække os selv op og blive et liv

gå en stor      bue uden om
glemme alt andet end havfruer, nøgenbadning 
og enhjørningers elskov