tirsdag den 18. november 2014

forsøgte at transskribere drivtømmer ind under huden 
og hvad med stormen, og natten og de hvide skumsprøjt, 
hvad med alt det, og hvad skal det blive til? 
forsøger at holde ryggen fri for alt det der kryber med, 
fodslæbende, to ben, oprejst, gående 
og hvad så? 
ikke videre imponerende som vi står der og oversætter døden døgnet rundt. 
vi kunne lave det hele om til et liv. 
vi har muligheden, køretøjet, to ben og et hoved, talende, hørende og seende. 
og alligevel denne døvstumhed, 
dag ud og dag ind, mens havet og stormen taler tidevandet ihjel

onsdag den 5. november 2014

KSN + meget LIDT SRF: Kunst=Natur minus x


Ok, så siger vi hvide bier:

Det er verden, der kommer så tæt på.


Sådan ritualiserer vi

skærelyset fra det vingede.


Vi leger det er en hullet sten. Vi leger stenen er en ko.

Og nu en bliktromme, der udgør øjnene.


Tæt på det

sted på skulderen


dér  hvor siderne fra 22 til 79  rives ud: 
 

De små papirfly,

hendes syv hvide, hvide dansere.


Hvad giver stykket, hvis vi lægger
delene sammen? 

Og hvad med resten?   



Gould I

Gould I