mandag den 30. november 2015

jeg vender øjnene i havet
brænder hænderne på den trætop
der står og lyser i det fjerne

det går i gang med de ordløse stimer :

fisken, vandet, stenen
tang og løvfald

befølingskonsultationen            døgnåben
trommehinden skruet helt op // bare det


kom for sent, gik forbi, nu igen

mod røjle rækker den
diselblå himmel sit lys

det begynder med hjernebrist
et svømmetag gennem iskoldt vand
isninger mod pandens porøse hud
og et helt tæppe af tanker lagt til ro

i en vig
ved en busk
på en bænk
nær en bred
ved det sted
mod de diselblå stimer af lys
vil jeg dø









Foto: Per Andersen

tirsdag den 20. oktober 2015

Per Andersen









og SRF:

sender hvidt spor ind i døden

trækker sort tråd gennem sneen
går amok i det træ du har sat
mellem alt eller intet

mandag den 12. oktober 2015

horisonter trukket op
tjørnebærregn drypper rødt,
en hel armé, strækker hånd,
råber hér, går i stå,
går i ring, går i sync

bøjer mig over styret
himlen skyder fart

læner mig ind til den
lydlabyrint du har sendt
via iPhone sex es,
forsøgt oplyst, igen og
igen, mens dit dødsfald
kommer og går som i blink

dørløse sider, halvt
menneske, halvt arme og
ben der ikke kan gå
adgang nægtet, knitrende

veje af mørkerød
tjørnebær, hel armé, træk
dit password tilbage,

send

dieselblå sonder i omløb
tavshedens marker
fuglenes
ord



tirsdag den 29. september 2015

hvilken mortergranat er lagt til grund for mit liv
hvilke slagskibe sænkes i hjerternes hulrum
hvilke rækker af sovende børn – efter himlen,
i går, marsklam og får mellem Brejning og intet,
solen for højt nu, fader ud, bøjer af, fader
ind, lukker op, lukker i, til lys toner mørke,
til solen går væk, til en grund for mit liv går i
stå mellem Brejning og Høll, mens træhøje tanker
i brist går amok og en hjernes absces løber frem

kanaler, lækager 
– betændelsessol gå nu

væk, kom nu ned,  
rød ahorn 
og 
brand

tirsdag den 8. september 2015

jeg er i toget nu, du ved, mellem frederi
cia og århus, toget har den retning jeg mang
ler, toget ved hvor det skal hen, igen og igen
simpelt liv, enkelt, ingen afgrunde, højst en tun
nel i ny og næ, misundelsesværdigt, ja ja,
porøst og undervejs i porerne på mig selv
for mange indadgående krumninger, for få
tunneler med indgang og udgang, for få for
bindelser til barnet, hastigheden alt for høj
vågner med øjnene vendt om, igen, vågner med
den sære fornemmelse af et landskab uden
kontur, du ved, som stående dér, stirrende hér
på alt det der glider forbi, ætset i lilla,
flænset i sort, klirrende i vinden,
hvorfor lejer jeg ikke bare en movieboks
og spoler båndet helt tilbage, vi kunne
blive slynget ud af maven en gang til, når som
helst, begynde forfra, tage et nyt afsæt og
ætset i lilla, flænset i sort, tale i grønt:
træk vejret, gør det igen, sæt hastigheden ned
ankommer om lidt, altså toget, ikke dig, ik
ke mig, nej, jeg bliver hvor jeg er, hvorhen, igen
som nu tallet tretten der kun kan dividere

sig selv

onsdag den 2. september 2015

Shanghai

People’s Square, linie 10 –
destination Tongij University
de ting ved Shanghai der gør mig ensom
de ting ved Shanghai der efterlader tomheden
blødende i neon
de ting ved Shanghai der vender øjnene om
den form for åbenhed, de passager,
stanken fra gyderne, lugten fra et gadekøkken

mens Shanghai Daily beretter om 71 døde syriske
flygtninge, spærret inde i en østrigsk lastbil,

frugtboderne, lydene, larmen,
mylderet af et alt for tidligt liv,
lugtlandskaber
lydkanaler

et landskab af forsvindingspunkter
­– som nu den fødsel jeg forgæves griber ud
efter på People’s Square;
Shanghai, People’s Square,
jeg sagde: fødsel, Tongij, sagde jeg, forsvindingspunkter
de ting ved Shanghai der vender øjnene om
mens Mao Zedong rejser hånden til hilsen på de døde idéers plads

East Nanjing Road:
do you want to shop, Sir?
do you want watch, Sir?
do you want bag, Sir?

din alt for tidlige, alt for store død

der tales i Shanghai om subjekter og objekter
om nye former for realisme
som om alt dette ikke fandtes,
linie 10 og People’s Square i strakt arm,

det alt for sene, alt for lille 
liv

nej tak, giv mig øjne og ører
nej tak, lad mig høre og se
blødende i neon
din alt for tidlige, alt for store død

do you want massage, Sir?
do you need lady, Sir?


Gould I

Gould I