tirsdag den 13. januar 2015

Knud Steffen Nielsen med denne herlighed. I anledning af det umådeligt triste vejrlig. Til opbyggelighed og moro og indsigt, so zu sagen.

Den anden onkel (til den mødrene side) 


Lever livet ved at


At læse alle typer dødsannoncer og mindeord.


Så jeg ikke ved  hvor han skal finde de


Bortkastede.  Kun hvis han finder på


At fortælle historien om de


Barkede hænder, der har mistet huden, rorgængerens


hvide linjefingre af for lidt selskabelighed. 
Forbindelsen


 til resten  er pist, så 


Man må leve sit stille liv uden  tanke. Jeg var ellers parat 


Til at gøre modstand mod Alt. Alt. Alle regler spisevaner, højrekørsel,

Social kondukt   Men jeg ved ikke, hvor modstanderen og hans glaskæbe


Er. Han er for  gennemsigtig.  


Vandet lukkede sig over de spor, tiden havde sat.


For de må have været et eller andet sted.








Hedninge, der render rundt


Og siger det er nytteløst


De sminker sig med


Den eneste transparente  farve er og afslører 


Det andet, men ikke sig selv.


 


Hug til, karle



Den vej skal vi alle.   

onsdag den 7. januar 2015

disse galakser og deres syge øjne 
og rotationer i hemisfæren
et stirrende forsøg på at erobre terræn

sonder sendt ned

i stedet nu disse kabler
netværk, spejlinger og brud,
kredsløb og overfladespændinger

spredninger (tingene virker trætte) af sig selv

og bare så vi ikke glemmer det:

fremtidige udgravninger af alt for tidlig demens

sort månestøv lagt til rette på hjernens frontstationer

Gould I

Gould I