onsdag den 4. februar 2015


vi kunne køre fast


i tværsummen af vores
ensomhed
kvadratsummen af alt det vi ikke fik gjort
(= hvis du spørger mig, ikke så lidt, endda)

det vi ikke samlede op
afkald, resignation, rekapitulation, alt for mange,
alt for mange
tvedelte udfald, indtørret, konstrueret og forladt
addition, subtraktion, division, giver det samme,

kvadratroden af alt ondt, nemli’

hvis jeg gangede kedsomheden ud for dig,
alle almindelighederne, trak alt det søde fra, ville vi have
hele kontinentalplader, trehundredetres grader rundt,
fuldt hus, for fanden


slemt nok at renten falder, at kurven er knækket, stigninger uden fald,
slemt nok med alle de udbygninger, tillæg, fradrag,
hvad med i stedet at drage herfra?

æblerne i de store kasser dufter i det mindste, bladene, i det mindste, skifter farve, selv efter faldet, de drømmende drømmer i det mindste, stærene, ja, stærene, i det mindste, får hakket hovedet af, dingler i næbbet på en høg, i det mindste dét, antilopestykker (øjne, kindben, brusk og blodigt kød) i munden på en løve, i det mindste slår folk hinanden ihjel, rundtomkring, vi, derimod, nøjes med at gå i nul

med udgangen af hver måned

i det hele taget bare videre ud af x- og y-aksen

måske vi i stedet skulle begynde at regne forfra
på vores egen død?







Gould I

Gould I