Bare dette fra Ejler Nyhavns Basker - Basker peaker mange steder. Her peaker Ejler for vildt:


"Mismod? Vissevasse! Ikke på en god dag uden tømmermænd.
Dagens øvelse: Lokalisere traderede tankemønstre uden brug af traderede analyser. Rive ned, bygge op. Den gamle tilforladelige historie. Men vi kan ikke bruge denne gamle historie til noget. Og det tager for lang tid, vi har ikke tiden. Vi må finde et egnet ord, forklæde det som håndgranat, smide det ind i vaneforestillingernes sammenhængskraft, og se lortet styrte sammen. Som en gammel, muret skorsten på en for længst forladt fabriksgrund, hvor endelig et sprængningshold af ældste observans ser den synke sammen som ellers kun på film. Men her skal ingen applaudere, men der vil i alle hjerner være en forståelse for nåden, sådan er krapylet, som vi elsker, protestanter om en hals, bøddelmandens knob. Forståelsen er en grunderkendelse af det sunde, af vores natur indførte princip, at de stærke efterårs- og vintervinde river de døde grene af træerne, for at træerne livsdygtige kan vokse videre; og for os der betragter, skaber det nye indtryk, strukturer og ordninger, farver og former. Og apropos gaver: Førstehjælp!? Næ, det skal ydes Sidstehjælp, lad os få et abonnement hos en rovfugl. Og protestantismen nævnt! Næsten? Lad os straks i vort billede omtolke "Næsten", kalde den Førsten!! Nu skal der arbejdes, betragtningens smag, om indsats eller ej. Hvilket ord tilbedes, liv eller død? Hør bare Johannes V. Jensen dér, som en svineinfluenza pludselig i mit sprog. Jeg bekæmper nu mismod, som man slukker en værelsesbrand der pludselig opstår, for ikke at brænde inde. Det er en naturbevægelse i mig, jeg er en fødende feber, jeg er den døendes angstskrig, der følges af en bevægelse som kun en afdød kan tolke. Arbejdes – må ikke glide nu, sproget skumraser sig ind og forstyrrer min retning. Efterretning for retning forretning, forråd forrådnelse. Arbejdes, der må arbejdes, tak! Må være ikkedigter, tekstterrorist i stealthmode. Nightflight og no mercy!"  

T

det er q-lejerne der skal smøres

de rasler når hjulene drejer rundt

og det gør de, drejer rundt,

og rasler, gør de,

som karussellen i jardin du luxembourg

i middagssolen da verden et kort øjeblik var mere end sig selv. jeg glemmer aldrig rodin og camille claudel. du skulle ændre dit liv ved det syn. vende om, måske.

han har krøller, min søn, 

halvlangt hår og krøller,

tankerne drejer rundt som q-lejerne, 

det kalder han dem,

de skal smøres. 

tankerne kører, tror jeg, af sig selv. i ring, formoder jeg, men også frem og tilbage. engang var han bange. det virker som om han ikke længere er det, bange, men hvad tænker han på? mens bøgen springer ud og magnoliaen i haven kaster morgenduggen af sig og jeg tager den første tår af min kaffe og lader som om intet var hændt.