torsdag den 7. juli 2016

men er det da dig, neuhafen,
der slynger døden gennem min kloak?
dig der skyder syner og rædsler
gennem mit systems indre bivuak?

holdes vi sammen af undergang

eller er det bare
en abnorm følsomhed forbundet 
med et ikke 
mindre fravær
et overmål af fornemmelse parret 
med sanselighed
langt over målet? 
og hinsides de dyr vi, desværre, ikke blev?

er det der vi står og stirrer?
er det her vi står og dirrer?
er det det der er mig
er det det der er dig?

bare øjne hele vejen rundt om det hegn 
vi har sat om os selv
bare øjne og gult, bare øjne og grønt,
bare had og vrede og vrede og øjne og dunkelt
bare sort og had og vrede og øjne der aldrig 
ser andet end det som ses inde
bare øjne og blikke, bare øjne der ruller?
og vrede, og rædslens øjne, og dunkelt?
bare øjne og gult og hegn om os selv

som nu den anden dag da jeg i raseri 
gik amok med en motorsav i haven

et brombærhegn i fald
og hasselnødden i skellet til glarmesteren og 
den gamle dame der drikker likør i natten
træet røg i raseri over min egen stilstand, 
et sidste forsøg på at slå til

selv mørket virker forkert

de blå blomster er udrangeret
regneark
kolonner
heiler
i flok

mens du står og
slynger annulleret kærlighed ned i min hals
til lyden af mit ikke-mer’

bare mørkt og øjne i natten
og gult og vrede, og grønt og misundelse
og øjne der aldrig ser andet end det som ses inde
bare øjne og blikke, bare det
og blomsterløse bed der skyder fra

de brodne kar der er mit hoved

Ingen kommentarer:


Gould I

Gould I