døde af sorg på et bjerg i bologna

gnavede gift af knuste tanker i konja

guldregn i det fjernes stille have

til lyden af drømme i endelave

jeg står forstenet i berlin

jeg er skrigene der stiger

gennem mørkets mandolin

jeg er takten i paris

kødet draperet på et bord

dagenes dragt, ord for ord

jeg er

sulten på afrikas horn

verden beruser
havets elektriske elv 
sender signaler
til din bjergtindes
fastfrosne fremskudte selv
fald ned nu og gem
spis op nu og glem
i ly af tranernes træk
frostgitres knitren


cellernes sitren 

vi går ad stier 
ved havet bløder en flod
alt rejser vi med
vi driver afsted
gennem overlejringer
troja er tuse 
vi drejer rundt og
rundt i et flammende hjul
ixions huse
mens skibene står
sanker mod til at sejle
før tiden går ned