Vi ryg mod ryg forenede, adskilte, ansigtsløse, ventende, genkommende

Fordi det stadig regner i Viborg og Fredericia: KSN og SRF - Amalgatio, betaversion II:

I
 
Jeg ved, at vilkårene er vilkårlige,

at alt er nødvendigt 
(det første ligner en negation, kan ikke negeres; det andet en modsigelse, kan ikke modsiges)

at lemfældigheden bør dyrkes helt ud

forbi de neglerødder, der afbilledes som klosaxe på kalkvægge, fordi Bryckners niende dirigeres af Claudiå Abbædø,lydtæppet for de franske hulemalerier og 1864!

(eneste form for poesi alle disse mennesker kender, er det ordsprog deres koner har broderet på viskestykkerne, og som lyder vejen til en mands hjerte, går gennem maven)

fordi jeg – vi! – nødvendigvis havde muligheden for at strø asfalt i hele haven

ellers dannelse på vegne af de andre

liv som ind-ret-nings-arkitektur

rullesten eks-ist-er-er

II

denne tand er jo intet andet end  
en papirhat, trøster-mand, naboland

denne mund er jo intet andet end
medieland, nabomand 
muligheden for, nej pligten til 
komodovaraner i den asfalterede have

.............og en anden type, der må sparkes til ...mest mangler der længde udfoldelse:

.……Medi­e­bil­le­det omkring det poli­ti­ske ver­dens­kort er en sluse

med kun et tun­nel­rør: Syrien eks-ist-er-er ikke pt, Sydsudan eksi­ste­rer ikke pt, Palæstina eksisterer ikke pt(dobbelt).

 Ægyp­ten eks(ist)er-er hveranden dag. Vil-kår­-ligheden eksisterer.

Ukraine insisterer pt.

 Næste uge eksisterer i ét land.
 (ps Ryukyu-øerne eks-ist-er-er i hver sit land).…

og spejlvendt: sisi er en blodig joke

postpostscriptum: Sudansk Universitet eks-ist-er-er derimod og desværre

og Sverige, ja, Sverige 
alt for meget

I anledning af heldagsregn på viborg- og fredericiaegnen: KSN– (som i Knud Steffen Nielsen) og SRF- (som i Heinrich Schaumann)amalgatio:

Begynder det med de hvide æbler der lyser op over fyret ved strib,

eller begynder det med at de springer cementen over.

Bladene gør det, uanset, ingen bryder sig – i virkeligheden 
og når ALT kommer til ALT – om den sarkofag 
der langsomt gentager sig selv.

Det første step    
er at få 
lortet til at virke   ikke kun glo  
men De kender de der 3D-stereobilleder 
og vi var længe   udelukket   fra selskabet  

Vi stod alt for langt væk, 70 meters penge sådan cirka, midt i en             geodætisk

linjeføring/ et synsfelt, (optisk 1: 10 pr løbende meter).

og stirrede på klåpstock, hele 0,25mm lavere vinklet end natcremer (gøthe og arnø schmadt)'s

Man ser sildestimen træde til side

Jeg koncentrerede mig,

kiggede igennem gardinet.

Og så hiver de garanteret en havfrue frem af ærmet

Og så trækker de sgu tæppet tilbage sekundet efter.

Så er der struben, tungen, membrama tympani, lagt på tallerkenen.

fødderne er blevet for små  til  netop det.

Vi ku opdele byen,  gaden i dem der ku se og dem der ikke ku og så den store flok 

for hvem det var så inderligt ligegyldigt 

og  vi   sidder oppe på pælene.

nedefra arbejder muslingerne

dem   kan man ikke rigtigt se.

     

De nægter simpelthen.

hvide bier

fanget i dit blik

hvordan de bakser deres

vinger på plads som siderne

i en bog og flyver mod glødende skove,

orange og gyldne, deres tilkæmpede visdom,

alt for tidlige, alt for lette død

syv dansere i deres

hvide kroppe og 

messingfarvede destination

usynlige, vægtløse, dovne napper de hastigt, og for sidste gang
en bid af de gyldne tårne

Først KSN på Photofunia Central i UK; vi talte kun om MIG, bagefter til nærmeste Café hvor de serverede min yndlingskaffe - visse narcissister er så verliebt i sig selv at det ikke er nok at MÆRKE, HØRE og SE sig selv hele tiden, nej, man må også DRIKKE sig selv. Derefter direkte videre til diverse nødvendige indkøb - Günters Cremer får alt til at glide lettere, if you know what I mean!