amygdalas dans
lyden af død overalt
tankerne svinder

døde af sorg på et bjerg i bologna

gnavede gift af knuste tanker i konja

guldregn i det fjernes stille have

til lyden af drømme i endelave

jeg står forstenet i berlin

jeg er skrigene der stiger

gennem mørkets mandolin

jeg er takten i paris

kødet draperet på et bord

dagenes dragt, ord for ord

jeg er

sulten på afrikas horn

verden beruser
havets elektriske elv 
sender signaler
til din bjergtindes
fastfrosne fremskudte selv
fald ned nu og gem
spis op nu og glem
i ly af tranernes træk
frostgitres knitren


cellernes sitren 

vi går ad stier 
ved havet bløder en flod
alt rejser vi med
vi driver afsted
gennem overlejringer
troja er tuse 
vi drejer rundt og
rundt i et flammende hjul
ixions huse
mens skibene står
sanker mod til at sejle
før tiden går ned

bladenes blodbad

havernes dødsblæste sind

krager der letter

slæbende tanker går ind

en dør står på klem

og lukker igen

børn glider bort gennem dynger af nedfaldne blade

småland smager af kogler og grannåle og birk og en sø med et spejl af en verden så dugvåd og blød i dit skød

næste station
næste station
horsens
horsens


de danske statsbaners kakafoni


næste station
næste station
horsens
horsens


forinden og værre fordi


næste station
næste station
vejle
vejle


næste station
næste station
vejle 
vejle


de danske statsbaners melankoli

bjergene bløder

skamtinden åbner sit skød

multebær gløder

i en fossende
elv vasker midnatssolen
min udsatte død


søvnløshed våger
over alt det vi søgte
de små ting vi fandt


andøya vinker
store blåmannen blinker
turbinerne tændt

en blomst i udbrud
drysser ned som sne i fjor
døden gør indbrud




græsstrå holder vejret verden rundt 






http://www.youtube.com/watch?v=c08i_9gumJs&feature=related

melencolier 
fossende elve af tid
grædende bier

hårdt imod vinden 
majestætiske rensdyr
jager i sindet

tungsindigheden er

som dengang vi spiste af

søndages blåbær

fjeld graver sig ned

vand trænger ind overalt

tilstande kæntrer

knitrende knæ går itu

døden danser på

siden af tiden som går

højhuse vælter

sin stilstand i stå

vandrer ad blinde stier

sole brænder ud

skibene langs Tromsøya sejler videre som om intet var hændt. intetanende om alle de minder der ligger og venter på at blive bjerget fra strandkanten, hævet fra havbunden, fjernet fra fjeldenes indre, fundet i fossiler, skaller og sten, samtidig med den såkaldte verdenspolitiske situation, samtidighed, stilstand i hjernemassens tusinde snoninger, gråmeleret stilstandsmasse, tidens tilbagetog mens en fed taxachauffør i blå skjorte afleverer en gråsprængt herre og en gangbesværet kvinde ved indgangen til det øvre lysthus, en helt almindelig bygning i nærheden af vandet, over for min celle på universitetsbiblioteket hvor jeg sidder og rusker i tremmerne til min egen død og historien synger den næste sang, rundesang, rundesang, historien synger den næste sang, rundesang, rundesang…

sødt smelter sneen

tankernes stålgitre ind

blodårer åbnes

ingen lades i fred

På efterårsferie med Ulla, Laura, Anders, Sejr, Thorbjørn, Lars, Anton og Emil. På ødegård i Småland. Ankom til en fest af sol og frost, ramlede ind i et par dage med regn, vågnede en morgen til 15 cm. sne overalt: på granerne, buskene, birketræerne - og sol. Det var stort, ja, det var. Mette, min afdøde søster der forlod denne verden den 1. oktober 2009, var nærværende.

Jeg fik læst dette og hint, løbet og cyklet i de svenske skove og skrevet lidt på det der kunne blive en roman eller en længere fortælling.

Desuden

satan roterer

spejlbyer splintres itu

verden huserer

månen summer bag

nøgne graner på heden

stilheden danser

langs legende børn

løber de sidste minder

spiddet på hvidtjørn

blindhedens drømme
sanser kører på fælgen
folder mit indre

den tindede skov
lægger ir på havens bær
åbner i stilhed

kunne strandengens
sekunder tælles ville
havet synge nu

slog med en hammer mod et 
hjørne af vandkanten i går