amygdalas dans lyden af død overalt tankerne svinder
mandag den 23. januar 2012
døde af sorg på et bjerg i bologna
gnavede gift af knuste tanker i konja
guldregn i det fjernes stille have
til lyden af drømme i endelave
jeg står forstenet i berlin
jeg er skrigene der stiger
gennem mørkets mandolin
jeg er takten i paris
kødet draperet på et bord
dagenes dragt, ord for ord
jeg er
sulten på afrikas horn
fredag den 13. januar 2012
verden beruser havets elektriske elv sender signaler til din bjergtindes fastfrosne fremskudte selv fald ned nu og gem spis op nu og glem i ly af tranernes træk frostgitres knitren
cellernes sitren
mandag den 2. januar 2012
vi går ad stier ved havet bløder en flod alt rejser vi med vi driver afsted gennem overlejringer troja er tuse vi drejer rundt og rundt i et flammende hjul ixions huse mens skibene står sanker mod til at sejle før tiden går ned
fredag den 11. november 2011
bladenes blodbad
havernes dødsblæste sind
krager der letter
slæbende tanker går ind
en dør står på klem
og lukker igen
børn glider bort gennem dynger af nedfaldne blade
småland smager af kogler og grannåle og birk og en sø med et spejl af en verden så dugvåd og blød i dit skød
lørdag den 8. oktober 2011
næste station næste station horsens horsens
de danske statsbaners kakafoni
næste station næste station horsens horsens
forinden og værre fordi
næste station næste station vejle vejle
næste station næste station vejle vejle
de danske statsbaners melankoli
mandag den 8. august 2011
bjergene bløder
skamtinden åbner sit skød
multebær gløder
torsdag den 7. juli 2011
i en fossende elv vasker midnatssolen min udsatte død
søvnløshed våger over alt det vi søgte de små ting vi fandt
andøya vinker store blåmannen blinker turbinerne tændt
fredag den 17. juni 2011
en blomst i udbrud drysser ned som sne i fjor døden gør indbrud
hårdt imod vinden majestætiske rensdyr jager i sindet
torsdag den 14. april 2011
tungsindigheden er
som dengang vi spiste af
søndages blåbær
fjeld graver sig ned
vand trænger ind overalt
tilstande kæntrer
knitrende knæ går itu
tirsdag den 12. april 2011
døden danser på
siden af tiden som går
højhuse vælter
sin stilstand i stå
vandrer ad blinde stier
sole brænder ud
skibene langs Tromsøya sejler videre som om intet var hændt. intetanende om alle de minder der ligger og venter på at blive bjerget fra strandkanten, hævet fra havbunden, fjernet fra fjeldenes indre, fundet i fossiler, skaller og sten, samtidig med den såkaldte verdenspolitiske situation, samtidighed, stilstand i hjernemassens tusinde snoninger, gråmeleret stilstandsmasse, tidens tilbagetog mens en fed taxachauffør i blå skjorte afleverer en gråsprængt herre og en gangbesværet kvinde ved indgangen til det øvre lysthus, en helt almindelig bygning i nærheden af vandet, over for min celle på universitetsbiblioteket hvor jeg sidder og rusker i tremmerne til min egen død og historien synger den næste sang, rundesang, rundesang, historien synger den næste sang, rundesang, rundesang…
mandag den 6. december 2010
sødt smelter sneen
tankernes stålgitre ind
blodårer åbnes
ingen lades i fred
søndag den 24. oktober 2010
På efterårsferie med Ulla, Laura, Anders, Sejr, Thorbjørn, Lars, Anton og Emil. På ødegård i Småland. Ankom til en fest af sol og frost, ramlede ind i et par dage med regn, vågnede en morgen til 15 cm. sne overalt: på granerne, buskene, birketræerne - og sol. Det var stort, ja, det var. Mette, min afdøde søster der forlod denne verden den 1. oktober 2009, var nærværende.
Jeg fik læst dette og hint, løbet og cyklet i de svenske skove og skrevet lidt på det der kunne blive en roman eller en længere fortælling.