vinden har det let
vi er uden for vinden
nedsunket i bly

hvilken morder i fremtiden

har brækket vingerne på mine drømme

hvilke partikler har støvsuget universet

for det lys der sendte på min kanal

nedslidte øjne i din ventesal

splintrede drømme

sås i det rødgule løv

ravne der letter

dæmringen hvæser

maler min søster til støv

stanser mit liv ud

med sorg i cement

sender sit blålys gennem

min limbofabrik

mange attraktive 
og matematisk interessante 
blomster kan vokse i haven
bare ikke i min

forsøgte af fokusere en sammenhæng

fandt ingenting

søgte strandskaller, sten, smørblomst

søgte sandhed, indsigt og udsyn

fandt løgn

fandt ingenting

søgte en linie, en horisont at hvile øjet ved

en seng at sove i, et hus at bo i, en hud at være i

fandt skibe på vej

fandt punkter på havet

sov på åbent hav i en seng af kviste

på en bund af skovsyre og syren

forsøgte at holde mig flydende

sank

Læs her, unbedingt!


http://a-burden-of-flowers.blogspot.com

amygdalas dans
lyden af død overalt
tankerne svinder

døde af sorg på et bjerg i bologna

gnavede gift af knuste tanker i konja

guldregn i det fjernes stille have

til lyden af drømme i endelave

jeg står forstenet i berlin

jeg er skrigene der stiger

gennem mørkets mandolin

jeg er takten i paris

kødet draperet på et bord

dagenes dragt, ord for ord

jeg er

sulten på afrikas horn

verden beruser
havets elektriske elv 
sender signaler
til din bjergtindes
fastfrosne fremskudte selv
fald ned nu og gem
spis op nu og glem
i ly af tranernes træk
frostgitres knitren


cellernes sitren 

vi går ad stier 
ved havet bløder en flod
alt rejser vi med
vi driver afsted
gennem overlejringer
troja er tuse 
vi drejer rundt og
rundt i et flammende hjul
ixions huse
mens skibene står
sanker mod til at sejle
før tiden går ned

bladenes blodbad

havernes dødsblæste sind

krager der letter

slæbende tanker går ind

en dør står på klem

og lukker igen

børn glider bort gennem dynger af nedfaldne blade

småland smager af kogler og grannåle og birk og en sø med et spejl af en verden så dugvåd og blød i dit skød

næste station
næste station
horsens
horsens


de danske statsbaners kakafoni


næste station
næste station
horsens
horsens


forinden og værre fordi


næste station
næste station
vejle
vejle


næste station
næste station
vejle 
vejle


de danske statsbaners melankoli

bjergene bløder

skamtinden åbner sit skød

multebær gløder

i en fossende
elv vasker midnatssolen
min udsatte død


søvnløshed våger
over alt det vi søgte
de små ting vi fandt


andøya vinker
store blåmannen blinker
turbinerne tændt

en blomst i udbrud
drysser ned som sne i fjor
døden gør indbrud




græsstrå holder vejret verden rundt 






http://www.youtube.com/watch?v=c08i_9gumJs&feature=related

melencolier 
fossende elve af tid
grædende bier

hårdt imod vinden 
majestætiske rensdyr
jager i sindet

tungsindigheden er

som dengang vi spiste af

søndages blåbær

fjeld graver sig ned

vand trænger ind overalt

tilstande kæntrer

knitrende knæ går itu

døden danser på

siden af tiden som går

højhuse vælter

sin stilstand i stå

vandrer ad blinde stier

sole brænder ud

skibene langs Tromsøya sejler videre som om intet var hændt. intetanende om alle de minder der ligger og venter på at blive bjerget fra strandkanten, hævet fra havbunden, fjernet fra fjeldenes indre, fundet i fossiler, skaller og sten, samtidig med den såkaldte verdenspolitiske situation, samtidighed, stilstand i hjernemassens tusinde snoninger, gråmeleret stilstandsmasse, tidens tilbagetog mens en fed taxachauffør i blå skjorte afleverer en gråsprængt herre og en gangbesværet kvinde ved indgangen til det øvre lysthus, en helt almindelig bygning i nærheden af vandet, over for min celle på universitetsbiblioteket hvor jeg sidder og rusker i tremmerne til min egen død og historien synger den næste sang, rundesang, rundesang, historien synger den næste sang, rundesang, rundesang…

sødt smelter sneen

tankernes stålgitre ind

blodårer åbnes

ingen lades i fred