morgenlyset har lagt sig stille på toppen af træernei udkanten af haven står salvien og spreder sit lilla lys

antastninger uden kontakt

tyst i universets første indånding og venter

skovbrynet dufter af hyld
vind der rører dit hår
pibler frem
overalt
finder hen
kommer hjem

sammen går vi ad den bløde asfalt der stadig dufter af i går
pibler frem overalt
finder hen
kommer hjem

ingen kan huske da du lagde dig
i en ring omkring min mund

til lyden af lavmælte sekunder

falder vi ned i os selv