kaster sten efter sort sorg
driver uden destination

samler død ved vinduet i dag
rækker ud til 
forsøger at fæstne mit blik ved
folde et bjerg hos
ser badebroen er væk her
vender om efter udviskede spor 
mens mit ansigt styrter i grus 
mesosfærer damper 
konvektionsstrømme står i flammer               

går
forvitrer
igen


slår ned                samler sammen 
ved vandet              i dag


rækker ud               kaster sten
vasker                  en horisont ren
samler en død           ind 


højt hævet              over tanker
mødtes vi               gik
på dette                udvalgte sted

                  
slog ned                huggede til 
faldt                    



til lyden af            et liv  

langs partiturer af    
de omfavnelser          du sendte 
de fossilierede kys     vi fandt