T

det er q-lejerne der skal smøres

de rasler når hjulene drejer rundt

og det gør de, drejer rundt,

og rasler, gør de,

som karussellen i jardin du luxembourg

i middagssolen da verden et kort øjeblik var mere end sig selv. jeg glemmer aldrig rodin og camille claudel. du skulle ændre dit liv ved det syn. vende om, måske.

han har krøller, min søn, 

halvlangt hår og krøller,

tankerne drejer rundt som q-lejerne, 

det kalder han dem,

de skal smøres. 

tankerne kører, tror jeg, af sig selv. i ring, formoder jeg, men også frem og tilbage. engang var han bange. det virker som om han ikke længere er det, bange, men hvad tænker han på? mens bøgen springer ud og magnoliaen i haven kaster morgenduggen af sig og jeg tager den første tår af min kaffe og lader som om intet var hændt.