det er vinden i bøgens spæde grønne lidt uden for Horsens

den måde 

jeg lyser på

selv Bruuns grimme galleri i Århus stråler

under de øjne 

der ser

det øre

der hører

lyden af dine suk

der får stilheden til at skælve

måden du siger mit navn på

vi taler om total knoglemarvstransplantation

om helt ny DNA

bøgen ved Nørreskoven

hvor Adam bor

trådsole og regn

bare det og så lidt mere

og det hele en gang til

igen og igen og igen

senere tager jeg en runde på sporet i Hannerup

du ved

der hvor den nye planke er lagt

og man kan flyve flere meter over et gap

det gælder om ikke at tøve

om at sigte og se frem

alt er et spørgsmål om at slippe

om at gå med dagens sekunder

selv tung af liv

kan man svæve og lande igen

forhjul og baghjul skal ramme overfladen på samme tid

og så skal der råbes

et navn skal brøles i skoven

et livgivende navn fra bøgernes bog

med megafon på en plads i en by på et sted og et knus så godt 

at alle celler i min krop bliver varme

at selv de mindste rum bliver katedraler.