søndag den 6. marts 2016

de siger du skal ha’               så fint et gåaggregat
at du kan amok                på dét i stedet for på mor
og så er der den tre                hjulede cykel jeg har
købt med to hjul foran          og et i agterstavnen
ikke noget med kurv             på styret, bare et par
tasker bagtil så du                 ikke mister balancen
affjedringen helt i                 top som den blå citroën
indstigningshøjden er           den lavest tænkelige
selv en dement med ukla      re svingkompetencer kan
løfte sit ben ti cen                 timeter over den stang

har du givet op? er               det de sammenstyrtede
regioner omkring                 frontallap, amygdala
eller er det bare                    mor, alle tabene, der
har fået dig til at                  vakle og vågne så ret
ningsløst dag ud og dag       ind, sådan som du tripper
på stedet, frosset fast           mellem synapsekløften
sidder du og er alt                det der gør mig så bange
ligegyldigheder                    nes mytomanmaskine
kører stadig for fuld             musik, alle dine for
tællinger, skæverter             forbi pointen igen

snart er også de væk            digter hinsides sproget


tirsdag den 9. februar 2016

vi taler om en far    som er min, lidt endnu,

de siger det drejer    sig om sammenfald i
zoner mellem hjerne    barkens sorte porte i
det neurovaskulæ    re netværks spild af tid
og en gud der gik til    grunden af sig selv, så
måske det bare var    måden du undveg mig på
måden at være for    tabt, selv som far, så
alt det der krøller mig    sammen, får mig til at tø
ve gennem sekundet    tælle dage i angst
sådan mørned du mig    selv gennem stedernes lag
sådan forbød du mig    at samle mod i en
trætop til dage som    disse hvor måden at væ
re alene hugger mig   ned som tårne i fald
sådan gik det med mig    sådan gik det med dig

om lidt går vi under    du aldres til ingenting
mens jeg står her og stir    rer på det udenfor
der er mig og som al    tid har været min måde


jeg vil syes sammen    med verden igen
som den dreng
på det sted
hvor asfalten
brændte
til den skov
af harpiks og fyr
begynder at dufte
til det hav og den strand
begynder at synge
som den søn
til den far

vil jeg hen

torsdag den 28. januar 2016

frostsprængt og knitrende
falder i mørk sne, rækker ud
falder i sort sne

når isfuglen dykker, tæller sekundet

nej til det jeg
der
hviskende
som skruninger i vandet
går til grunde
ved det træ
på det sted

der var mig








foto per andersen

mandag den 18. januar 2016

mandag den 30. november 2015

jeg vender øjnene i havet
brænder hænderne på den trætop
der står og lyser i det fjerne

det går i gang med de ordløse stimer :

fisken, vandet, stenen
tang og løvfald

befølingskonsultationen            døgnåben
trommehinden skruet helt op // bare det


kom for sent, gik forbi, nu igen

mod røjle rækker den
diselblå himmel sit lys

det begynder med hjernebrist
et svømmetag gennem iskoldt vand
isninger mod pandens porøse hud
og et helt tæppe af tanker lagt til ro

i en vig
ved en busk
på en bænk
nær en bred
ved det sted
mod de diselblå stimer af lys
vil jeg dø









Foto: Per Andersen


Gould I

Gould I