natten slår
sprækker
rotationernes rasen
slår tankerne an
ingenting er som
det
nogensinde var, alt er
det samme, cellerne har
gennemgået en fornyelsesproces, intet
er som før, alt
skiftet ud, mens universet
bliver stående og sitrer,
krummet ind i sig
selv, roterende og
repeterende, alt er
som før, intet
nogensinde var, alt er
det samme, cellerne har
gennemgået en fornyelsesproces, intet
er som før, alt
skiftet ud, mens universet
bliver stående og sitrer,
krummet ind i sig
selv, roterende og
repeterende, alt er
som før, intet
har forandret
sig,
søvnløsheden holder mig
i et fast
greb, den vil, tror
søvnløsheden holder mig
i et fast
greb, den vil, tror
jeg, fortælle mig at
det er nu tingene
skal ses, natten stirrer
på mig med sine
mørke øjne, jeg er
ligeglad, jeg er inde,
stirrer længselsfuldt tilbage, ligeglad,
ser alt, ser
intet, optændt, så
længe lyset holder
sig i baggrunden
og mørket roterer
tankerne mens kuberne
brister og bier flyver
skal ses, natten stirrer
på mig med sine
mørke øjne, jeg er
ligeglad, jeg er inde,
stirrer længselsfuldt tilbage, ligeglad,
ser alt, ser
intet, optændt, så
længe lyset holder
sig i baggrunden
og mørket roterer
tankerne mens kuberne
brister og bier flyver
honning ind på min
landingsbane, slår tankerne an,
renser vingerne rene for
støv og letter igen
til lyden af skyer
der presses tilbage i
renser vingerne rene for
støv og letter igen
til lyden af skyer
der presses tilbage i
deres sorte huller, vi
ved hvem de
er, men træerne
er ligeglade med
ved hvem de
er, men træerne
er ligeglade med
hvad bierne fortæller;
jeg så ellers
sværme flyve i
dag ved lillebælt, de
vuggede på dråber
af fortættet
luft,
lagde røjle klint bag
sig og strejfede
mit hår
af fortættet
luft,
lagde røjle klint bag
sig og strejfede
mit hår
før
jeg gik bort
jeg gik bort
