kommer den angst der løber           i mig fra den angst der

løber i dig? som nu den                    anden dag i bilen

hvor alting pludselig var                  som forstenet og der

gik en sitren gennem alt

mens livets timer blev målt

i yderste decimal?                             
                                                           og du kun var to da

han faldt, og det var kærlig      hedsøjne der så før                                      

han gik til grunden af sig                 selv et sted lidt nord for

stalingrad, josef, farfar                     død af kulde, skudt?

og der var tårer i de                                     tanker, tavshed i det

sind 

simultan udveksling af                     blod sekundet før hun,     

                                   elsebeth,

lod os stå                                            halvt tilbage                                      

                                               

hvordan skal det gå med    alle afsøgningerne

mine og dine kon           stante påstande om at

majblomsterne er ud        sat til en helt anden tid       

på et helt andet sted            jeg går som besat ind i

drømme og håber til          det sidste på mere end

frostknuder og isning       gennem blomsterløse fald

mine flerfoldige              udgravninger og forsøg på

at samle det splintr         ede, mestre det modne

de stadigt samme for       sømmelser, forbierne

og den grav vi igen            har lagt imellem os mens

sprogets uendeli               ge muligheder skrumper

ind og beplanter, ja!       min mund med stumhedsgevækst

i mangel af bedre             kalder vi det kærlighed

andre, bedre navne            og konstruktive forslag:

korona, solfakkel                  bisol, bakkanal, jaja:

solfald, komet, koma         dalstrøg stedt i mørke

et helt arsenal af                  aftendæmring, solskiver

i frit fald og dit per          mafrosthjerte, 'chillfaktor

snedronning', køleboks       prinsesse, min arktiske

fryseboksfjams, jeg kry        ber i fosterstilling nu.          

de siger du skal ha’               så fint et gåaggregat

at du kan gå amok                på dét i stedet for på mor

og så er der den tre                hjulede cykel jeg har

købt med to hjul foran          og et i agterstavnen

ikke noget med kurv             på styret, bare et par

tasker bagtil så du                 ikke mister balancen

affjedringen helt i                 top som den blå citroën

indstigningshøjden er           den lavest tænkelige

selv en dement med ukla      re svingkompetencer kan

løfte sit ben ti cen                 timeter over den stang

har du givet op? er               det de sammenstyrtede

regioner omkring                 frontallap, amygdala

eller er det bare                    mor, alle tabene, der

har fået dig til at                  vakle og vågne så ret

ningsløst dag ud og dag       ind, sådan som du tripper

på stedet, frosset fast           mellem synapsekløften

sidder du og er alt                det der gør mig så bange

ligegyldigheder                    nes mytomanmaskine

kører stadig for fuld             musik, alle dine for

tællinger, skæverter             forbi pointen igen

snart er også de væk            digter hinsides sproget

vi taler om en far    som er min, lidt endnu,

de siger det drejer    sig om sammenfald i

zoner mellem hjerne    barkens sorte porte i

det neurovaskulæ    re netværks spild af tid

og en gud der gik til    grunden af sig selv, så

måske det bare var    måden du undveg mig på

måden at være for    tabt, selv som far, så

alt det der krøller mig    sammen, får mig til at tø

ve gennem sekundet    tælle dage i angst

sådan mørned du mig    selv gennem stedernes lag

sådan forbød du mig    at samle mod i en

trætop til dage som    disse hvor måden at væ

re alene hugger mig   ned som tårne i fald

sådan gik det med mig    sådan gik det med dig

om lidt går vi under    du aldres til ingenting

mens jeg står her og stir    rer på det udenfor

der er mig og som al    tid har været min måde

jeg vil syes sammen    med verden igen

som den dreng

på det sted

hvor asfalten

brændte

til den skov

af harpiks og fyr

begynder at dufte

til det hav og den strand

begynder at synge

som den søn

til den far

vil jeg hen