allerede når de ankommer, ordene,

har de bestemt sig

de bærer det i sig

strandskaller, mænd i fyrrene på vej gennem stilstand,

hvorfor fugle og drengestemmer?

der hvisker indefra, retter sig op

pludselig et andet sted fra

som om jeg burde kende dem

på læberne der går op og ned

udenfor

i periferien står de

ikke alene mere, 

kun i dig, døden, og tavsheden,

bare det,

alt andet 
famlen og desperation