hvorfor tanker der rejser hvorfor stranden
og ægteskabet, og bakkedragenes sekunder at tælle
når alt er blåt og hvorfor veje at gå på men
intet at gå mod, kun afveje til at holde
minimaliteterne ud, denne verden der kommer
og går som en afgrund af rådne tænder
der lukker min mund og skriger sin død
bortset fra det skal hækken klippes og
i morgen er der træktortræk på næsset
og duften af vilde nelliker i det brændende vejr
hvorfor frost i de øjne der ser
i stedet for sne i munden til at rense
et kærlighedsord
et kærlighedsord
vi ku' trække os selv op og blive et liv
gå en stor bue uden om
glemme alt andet end havfruer, nøgenbadning
og enhjørningers elskov
2 kommentarer:
Morgenfaser//sigtekorn på abrupte syrener//europas jernsmag i kinden//heste bader i formaldehyd//op al den ting hud har tort
syrener der smelter på tungen af et barn til lyden af europa
og kindheste smelder og jernsmag i munden af alt det vi ikke fik sagt
Send en kommentar