havde håbet på panamakanalen eller suez, i stedet for sorte stræder,

en anden passage, et helt ocean at boltre sig i,større dna-streng at musicere: kirsebærtræer i blomst, vuet fra Monte Grappa, Po sletten mod Venedig, duften af varme pinjetræer, lige dele opbremsning og acceleration gennem knivskarpe sving;

den form for stilstand og bevægelse der herskede i solbærhegnet, eller når vi proppede os med stikkelsbær, rörigstrasse 25, kirkeklokkerne i dagbrækningen,

den form for indlejring, den måde at stå på, den form for stilstand, den form for gennemløb, brunnenallee og königsquelle, come on!, findes der et lykkeligere øjeblik end højresvinget ned mod königsquelle, forbi frugthaverne, nøgne ben mod glohede sæder, bilen bragt til standsning i de løse sten; eneste større lykke: når bilen, håndbremsen trukket, stod i modsat retning og samlede sig sammen til højresvinget ind mod byen og mor filede på kobling og speeder, det højresving,

den form for sten   lyd      form for lugt

den form for passager        de kanaler

jeg sagde: stenlydlugt

jeg sagde: passager          kanaler

jeg sagde: smil igen, bid mig i armen

           en gang til, igen

ikke at du var død

jeg sagde, sagte ich: se på schloss friedrichstein, igen,

jeg sagde: hør klokkerne vække dig, igen,

jeg sagde: løb gennem königsquelle med mig, igen, bare en gang til, igen,

jeg sagde, sagten wir: dig i overkøjen, mig i underkøjen, all right?

den form for stræder, sagde jeg,

jeg sagde: den form for repetition, de stræder og steder, sagten wir