haren sætter sine spor,
så er den væk
der går en lige linje fra denne katedral
af berøringsangst og flugt

og børnene vokser op, 
vokser op og går i ring
og stemmer går forbi
og går omkring

havet får ikke det sidste ord
hverken hos dig eller mig

en form for himmelabstinens
belagt med sammenvævede kroppe