Den MEGET fine KSN udsender digtbog til efteråret. Indholdet er lige så godt som omslaget (noget med Henrik Have, spildt rødvin der blev til kunst). Digtbogen handler om 'skæbne'. Som altid når KSN digter, spiller det underfundige en hovedrolle, men, skal jeg lige love for, klogskaben slækkes der ikke på. Springene er voldsomme, og man (jeg) bliver ofte hægtet af, men der findes gode og dårlige måder at blive hægtet af på: Dette er den GODE måde. Løbende dryp fra samlingen her:

Skiebne 0-65

Det fore­lø­bige punk­tum. De mid­ler­ti­dige ønsker.

Et kvar­ter ad gan­gen. Et år ad gangen.

De enkelte dele hol­des sam­men af

Ind­til-videre, 

  dvs lys sendt fra afdød stjerne

Og den måde, jeg tæl­ler det spl­in­trede på.