Shanghai

People’s Square, linie 10 –

destination Tongij University

de ting ved Shanghai der gør mig ensom

de ting ved Shanghai der efterlader tomheden

blødende i neon

de ting ved Shanghai der vender øjnene om

den form for åbenhed, de passager,

stanken fra gyderne, lugten fra et gadekøkken

mens Shanghai Daily beretter om 71 døde syriske

flygtninge, spærret inde i en østrigsk lastbil,

frugtboderne, lydene, larmen,

mylderet af et alt for tidligt liv,
lugtlandskaber
lydkanaler

et landskab af forsvindingspunkter

­– som nu den fødsel jeg forgæves griber ud

efter på People’s Square;

Shanghai, People’s Square,

jeg sagde: fødsel, Tongij, sagde jeg, forsvindingspunkter

de ting ved Shanghai der vender øjnene om

mens Mao Zedong rejser hånden til hilsen på de døde idéers plads

East Nanjing Road:

do you want to shop, Sir?

do you want watch, Sir?

do you want bag, Sir?

din alt for tidlige, alt for store død

der tales i Shanghai om subjekter og objekter

om nye former for realisme

som om alt dette ikke fandtes,

linie 10 og People’s Square i strakt arm,

det alt for sene, alt for lille 

liv

nej tak, giv mig øjne og ører

nej tak, lad mig høre og se

blødende i neon

din alt for tidlige, alt for store død

do you want massage, Sir?

do you need lady, Sir?