og pludselig dette øjeblik på broen i

luxembourg hvor jeg greb fat i noget

der var mere end mit jeg¨s røvsyge interiør

summen af de femten meter høje graner

og den gennemlyste bøg

der brækkede mine ryghvirvler og skød sin krone

gennem hjernen 

der hvor du havde din svulst

ind fra venstre: igen: mannatræet ved volden

som når vi med jord på fingrene spiste af 

de friske skud til lyden af en 

totaktsmotor på vej til møllestensparken 

en højere form for ensomhed

sat til ro et sted mellem stamme og bark 

på den anden side af dine anafylaktiske chok

i nærheden af dine øjne ved sct. jørgens sø


siden den smarte sushi-restaurant

hvor den japanske pige talte sin

veninde ihjel

den måde at dø på
den måde du så på

den måde at spise syltet tang på

den måde 

at krydse en bro på

gå gennem sig selv på