Min stakkels lidelsesfælle i eksistenskampen
denne gang er det S’ konfirmation i slutningen af april
der lægger scene til
han sidder til højbords ved siden af dig
altså dér
hvor jeg burde have siddet
han har lige rejst sig og går nu med sikre (mande)skridt mod
buffeten
det fjogede smil
evig og altid det samme åndssvage smil
selvtilfredsheden lyser ud af ham
han strutter af glæde og begejstring
blærerøven med de kvikke bemærkninger
men nu kommer jeg ind fra siden
i det øjeblik han løfter sin venstre fod
sætter jeg ind med et knaldhårdt spark
fejer benene væk under ham
han er mindre end et par meter fra konfirmationsbuffeten
placeret i den ene ende af haveteltet
leveret og sat op af festmesteren i F.
Sparket sidder perfekt
ikke mindst som følge af det eminente tilløb
det er selve måden
hvorpå jeg svinger mit venstre ben
den fremadløbende bevægelse
samtidig med at benet fra sin tilbagetrukne position kastes frem
forløsningen af det ophobede raseri
der afgør udfaldet
og her taler vi om det helt rette moment
ikke for hårdt ikke for blødt
ikke for højt ikke for lavt
kort sagt perfekt:
jeg rammer lige over knysten på hans venstre fod
midt i et skridt
hans højre støtteben forsvinder med det samme under ham
den sorthårede lander med ansigtet direkte i tunmoussen
tun med kapers
rørt op med mayonnaise og et lille skvæt citron
fadet med rejer står til højre for moussen
han kunne lige så godt være landet i rejerne
men nu blev det altså den kaperspyntede
mayonnaiseindsmurte tun
formidabelt
tænker jeg
mens jeg tramper i pedalerne
jeg trækker ham op ved nakkehårene
og så sker det
for jeg ved ikke hvilken gang
iført knojern demolerer jeg det gevaldige snudeskaft
det i forvejen så skæve pragteksemplar af et næseværk
jeg slår det komplet i stykker
det knaser brusken siger en underlig dump lyd
jeg slår indtil tunmousse og næse er smurt helt ind i hinanden
hvad er mousse hvad er næse
hvad er kapers hvad er størknet snot
hvilke små grønne kugler ved næseroden er det ene
hvilke små grønne kugler ved næseroden er det andet?
Hele rosedigterens kæft skal møbleres om
jeg slår indtil der ikke er andet end gummer og spidse stumper
tilbage
hele ansigtet slået i ét med moussen
kæften stoppet til med tun og blod og brusk og blødende kød
kapers titter grønt frem overalt
det er S’ konfirmation
gæsterne skriger
du græder S konfirmanden skriger og græder
til sidst skyder jeg K
først i skridtet så en kugle for panden
men det dramatiske højdepunkt mangler stadig
øjeblikket hvor jeg skyder mig selv
som altid
alle disse dramatiske voldsscener ender med
at jeg skyder mig selv
for det meste gennem munden
lige inden råber jeg fra toppen af mit martyrium
direkte henvendt til dig:
»pøj pøj med det hele
med den flotte karriere i Odense
held og lykke med resten af livet«
og så blæser jeg hjernen ud på mig selv
skyder mig selv gennem munden for jeg ved ikke hvilken gang
i løbet af de sidste tre måneder
ser for mig hvordan min hjerne blæses ud af baghovedet
denne gråmelerede masse iblandet blod og knoglesplinter fra det
knuste kranium
det er grotesk
det er absurd
hvornår stopper den film
hvornår holder jeg op med at afspille disse endeløse variationer over
det samme tema
dette infame svineri
og nu også i festmesterens telt i en baghave i F
og midt under middagen
og den skønne buffet
min hjerne er smurt ud over teltets transparente endevæg
ud over hele vinduespartiet bag tagselvbordet
den førhen så pæne næse
(den førhen så pæne endevæg med imiteret rudeglas)
de knuste drømme
de knuste hjerter
hvornår stopper jeg?
hvornår stopper det?
Når Quintin Tarantino har købt rettighederne?
Når Jo Nesbø har skrevet »Tulipanmanden I« og
»Tulipanmanden II«?
Jeg vil slet ikke ind på
hvad jeg gør med hans penis
hvad jeg stiller an med den
vi taler om en helt ny anretning
inden jeg gør en ende på mit miserable liv
men det er
skulle jeg hilse og sige
ikke egnet for børn
højst upassende for en konfirmationsfest
i et telt
i en have
i et stille og fredeligt villakvarter
i en mellemstor dansk by
under ingen omstændigheder for sarte sjæle
altså: det er i virkeligheden slet ikke noget for mig
overhovedet ikke endda
det er sygt og depraveret
der handler om at skære og ombygge galanens nedre regioner
de såkaldt ædlere dele
nu også dem
hvad fanden har dine tanker gang i
hvad sker der for dig?!
noget med at afskære og drapere og rokere
flytte rundt på tissetrold og vedhængs rækkefølge
hvad er oppe hvad er nede?
hvad er ude hvad er inde?
er jeg stadig på buffeten?
er jeg valgt til eller er jeg valgt fra?
lutter syge fantasier
absurde forestillinger
kuglerne sat på skæftet
glans nederst i det omvendte hierarki
kønsdelene holder flyttedag
karneval i de nedre regioner
mig
dig
os
skyld ond
ond skyld
