havde drømt om san Pellegrino in alpe

evigt refugie dér, hospitale sancti Peregrini de alpibus, du ved,

bjergene omkring lucca, abetone, monte serra, måske,

duften af pinje, cypres

jeg sagde: san Pellegrino in alpe, abetone

sagde: evigt refugie

salvie, pinje, cypres,
duftene hér

mens tavsheden lod sig beføle

lavendel, timian, vild rosmarin

himlen der lagde sit dybe blå i dit brune ansigt

himlen, det dybe blå, dit brune ansigt, og nu:

børnene der sover på vej hjem fra Cinque Terre

det varme hoved mod mit lår

dén måde at stryge et hår på

nu og aldrig mere i morgen, i går

vi snød livet i et højresving

langs marmorbrud mod Castelnouvo

steder med en anden dimension, et andet liv, en mindre død

Og nu, omsider, titeldigtet fra Knud Steffen Nielsens kommende samling: 

Derfor står jeg frem nu.

Og nu laver vi en scene: et stykke jord og en kniv.

Vi aftaler ikke så meget som en startreplik

Så må vi se.

… fra venstre mod højre løbende mere end

noget andet,

et efterbillede,  en faktisk gyngende gren,

svirper

og stod vi ikke lige på spring fra højre?

Kan ikke finde ud af, om det kun var et billede.

Og så er det, at fæl­den med de rasende ildere duk­ker op igen.