fredag den 14. juli 2017

en komet strejfede jorden i dag
de sagde det selv i nyhederne
det har stået på facebook            på twitter
har været vist på snapchat          på instagram

jeg så den med egne øjne
den trak sin hale gennem skoven på skråningen ved Røjle Klint
rødt sprang op og satte sig fast på himlen
derefter forsvandt den igen

gled langs bunden ved badebroen
hænderne gennem det slanke        grønt flimrende         tavst svejende tang
eftermiddagen er gået med at samle heliumblomster i haven
sige kærlige ting til min søn

i morgen vil jeg spise blåmuslinger med en ven
drikke hvidvin og minde mig selv om at vi aldrig skal dø




tirsdag den 11. juli 2017

samler månesten ved stranden i dag
nedfaldne fossiler
fra kridttiden og før
glider gennem blikstille vand
stående der på badebroen med stjernestøv i håret
mit hjerte er en supernova
venstre og højre hjertekammer fyldt med helium
beryllium       bor      brint
lidt lithium (alt for lidt) her og der

som stjernerne                      solen for eksempel
skaffer jeg mig energi gennem fusion:       børnene         kærlighedsbåndene

min femtenårige søns ranke gang over køkkengulvet
min hånd i hans hår
min hånd på hans ryg

det liv                         der blev mit
det liv                         der blev dit

det vrimler med månesten på stranden i dag
rester af brintkerner i blåmuslingerne
rester af heliumkerner i snoren
hængende fra den pind                
hvormed børnene trækker krabberne ind

rester af brint                       
af bor              af beryllium  
fra dengang det hele blev til                                

hjerner lyser kortvarigt op i gammaglimt
de frydefulde skrig når krabberne bider sig fast og hales i land

rejser mig fra havet og lander igen

lyser i min kælder.


torsdag den 6. juli 2017



den tunge      ustabile stjerne         Eta Carinae
indhyllet i Homunculus-tågen
på vej mod sin destination

rødt flakkende           farende over sydhimlen
syvtusindefemhundrede lysår borte
tæt på                         uendeligt langt væk

det tunge                   ustabile         
altid halve                 mennesket

hvilken zombie fra fremtiden skal sidde i min kælder
se Eta eksplodere
se den blive stor og brænde ud om hundredetusinde år?

findes der overhovedet et rødt flakkende hjerte
der kan briste

findes der overhovedet
et øre              der kan høre
et øje               der kan se

om hundredetusinde år?

nu?

mandag den 3. juli 2017

ikke alle stjerner er rolige    bestandige
           
fulde af brændstof
så tunge
at de brænder ud på få millioner år
eksploderer   sender deres dødsskrig
gennem Mælkevejen

gammaglimt på gammaglimt
går gennem

mørket            river hul i tiden
mennesket    

henfald

fredag den 30. juni 2017

Andromedagalaksens stjernehobe
drømmen om et liv på andre planeter

vil være stjerne i mit næste liv
blive seks milliarder år gammel
se solen brænde ud


i stedet for at sidde her
kortvarigt
vente på en form               
et indhold
passende til det mellemspil
vi i mangel af bedre kalder liv




onsdag den 14. september 2016

under rådvilde tunger
gyder mørket med ord

da jeg ikke ved
hvad jeg er
fra begyndelsen

går langs henlagte stier
går fra her, går til der
da jeg ikke ved
fra begyndelsen
hvor er ind, hvor er ud

og bare tid
så et sted

til at folde en blomst


Gould I

Gould I