tirsdag den 16. april 2013


hvidt træ i vinden 
 på sort baggrund
  mos og multe, bark og birk
   går gennem siv, stivner, går, stivner

   kalder

    sort skikkelse på vej
     gående
      mod hvid baggrund
       nålekrat over muld
        gennem sump over skyld
       nordlys stirrer
      mister terræn

     kalder

    går, kalder, stivner, står
   vesterhavet låser mine lysende øjne på mørk
  baggrund
 kæmper mig frem til bredden
  af mit ufremkommelige selv
   en stæreflok letter mod blåt
    høg hugger hovederne af

      skriger
       knækker i vinden
      skriger
     knækker





Gould I

Gould I