I anledning af heldagsregn på viborg- og fredericiaegnen: KSN– (som i Knud Steffen Nielsen) og SRF- (som i Heinrich Schaumann)amalgatio:

Begynder det med de hvide æbler der lyser op over fyret ved strib,

eller begynder det med at de springer cementen over.

Bladene gør det, uanset, ingen bryder sig – i virkeligheden 
og når ALT kommer til ALT – om den sarkofag 
der langsomt gentager sig selv.

Det første step    
er at få 
lortet til at virke   ikke kun glo  
men De kender de der 3D-stereobilleder 
og vi var længe   udelukket   fra selskabet  

Vi stod alt for langt væk, 70 meters penge sådan cirka, midt i en             geodætisk

linjeføring/ et synsfelt, (optisk 1: 10 pr løbende meter).

og stirrede på klåpstock, hele 0,25mm lavere vinklet end natcremer (gøthe og arnø schmadt)'s

Man ser sildestimen træde til side

Jeg koncentrerede mig,

kiggede igennem gardinet.

Og så hiver de garanteret en havfrue frem af ærmet

Og så trækker de sgu tæppet tilbage sekundet efter.

Så er der struben, tungen, membrama tympani, lagt på tallerkenen.

fødderne er blevet for små  til  netop det.

Vi ku opdele byen,  gaden i dem der ku se og dem der ikke ku og så den store flok 

for hvem det var så inderligt ligegyldigt 

og  vi   sidder oppe på pælene.

nedefra arbejder muslingerne

dem   kan man ikke rigtigt se.

     

De nægter simpelthen.