kragerne vender sydsydvest for den østligste tanke, så langt tilbage i bevidsthedsturbinens sprogmaskine du kan komme – det hydraulisk kontrollerede gearskiftesystem ligger langt fremme, vi er helt omme BAG kileremmen, kort sagt tæt på den automatiske sproggenerators amokaggregat. jeg dåner.

ganger mig selv med nul og sætter det hele in mente (+parentes)

regner på omkredsen af mit liv, euklidisk geometri, nutidssymfoni, oldtidsgeometri – javel.

cirkler, ellipser, trekant, trapez og kvadrat, tre og todimensionelle, ka’ godt li’

keglestub, trekanter er bedst, selvfølgelig, men keglestubbe gør sig pænt i underetagen. lige lidt hjælper det. og så alle hyperblerne. jeg dør. for få parabler. bliver født. ser solen gå ned. dør. venter på månen. som om. mens æblerne i dit øje langsomt presses en sidste gang inden de falder ud. bagefter vores råb ned i tomhedens katedral. livet findes et sted midt-i-mellem. aha.

(hvor andre ser begrænsninger, ser jeg muligheder, min bare røv).

ganger kedsomheden ud med alle decimaler (pi – du’ til grin), brøkdelen af en ligegyldighed: arbejd’, elsk’, byg et hus og forsvind. 

vi er gået i gang med at lægge puslespillet, det ryger fra alle turbiner: i venstre hjørne de koncentriske cirkler af angst, de paniske løb mellem skole og hjem, buksevand, mælkeduks og tandlægens falske smil. interessant. 

foretrækker at regne forfra på den dunkende fornemmelse af sammenbrud og blussende kakafoni, tolv ansigter fulde af det der gik forbi. i det mindste det. det går pænt. lort.

du er så langt tilbage i bevidsthedsturbinens sprogmaskine du kan komme – det hydraulisk kontrollerede gearskiftesystem ligger for langt fremme, vi er helt omme BAG kileremmen, kort sagt tæt på den automatiske sproggenerators amokaggregat. det er nu vi er klar. til at dø.