Og nu, omsider, titeldigtet fra Knud Steffen Nielsens kommende samling: 

Derfor står jeg frem nu.

Og nu laver vi en scene: et stykke jord og en kniv.

Vi aftaler ikke så meget som en startreplik

Så må vi se.

… fra venstre mod højre løbende mere end

noget andet,

et efterbillede,  en faktisk gyngende gren,

svirper

og stod vi ikke lige på spring fra højre?

Kan ikke finde ud af, om det kun var et billede.

Og så er det, at fæl­den med de rasende ildere duk­ker op igen.