den tunge      ustabile stjerne         Eta Carinae

indhyllet i Homunculus-tågen

på vej mod sin destination

rødt flakkende           farende over sydhimlen

syvtusindefemhundrede lysår borte

tæt på                         uendeligt langt væk

det tunge                   ustabile         

altid halve                 mennesket

hvilken zombie fra fremtiden skal sidde i min kælder

se Eta eksplodere

se den blive stor og brænde ud om hundredetusinde år?

findes der overhovedet et rødt flakkende hjerte

der kan briste

findes der overhovedet

et øre              der kan høre

et øje               der kan se

om hundredetusinde år?

nu?