tirsdag den 11. juli 2017

samler månesten ved stranden i dag
nedfaldne fossiler
fra kridttiden og før
glider gennem blikstille vand
stående der på badebroen med stjernestøv i håret
mit hjerte er en supernova
venstre og højre hjertekammer fyldt med helium
beryllium       bor      brint
lidt lithium (alt for lidt) her og der

som stjernerne                      solen for eksempel
skaffer jeg mig energi gennem fusion:       børnene         kærlighedsbåndene

min femtenårige søns ranke gang over køkkengulvet
min hånd i hans hår
min hånd på hans ryg

det liv                         der blev mit
det liv                         der blev dit

det vrimler med månesten på stranden i dag
rester af brintkerner i blåmuslingerne
rester af heliumkerner i snoren
hængende fra den pind                
hvormed børnene trækker krabberne ind

rester af brint                       
af bor              af beryllium  
fra dengang det hele blev til                                

hjerner lyser kortvarigt op i gammaglimt
de frydefulde skrig når krabberne bider sig fast og hales i land

rejser mig fra havet og lander igen

lyser i min kælder.


Ingen kommentarer:


Gould I

Gould I