mandag den 18. august 2008
Det hele begynder med at jeg for sent, for sent, for sent læner hovedet ud af vinduet og hører ingenting. Senere på dagen hører jeg alt for meget. Det gælder om at læne øret ud af vinduet og høre den rette mængde, hverken for meget eller for lidt, men hvis det endelig skal være, er stilheden så langt at foretrække. Ingenting. Vi burde være ingenting. Det er en stor fejltagelse at vi overhovedet er noget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Gould I
2 kommentarer:
Sikke en gnostisk-schopenhauersk stemning! Visdomtraditionernes alternativ: Under den deficiente tomhed ligger potentialet til en fuld tomhed. Når sindet løber af med os, mærker vi kun den deficiente tomhed. Vi glemmer igen og igen, at kvaliteten af vores bevidsthed er det helt afgørende.
Er vi der vandrer her alene?
Er fanget vi i demiurgens grene?
Naturens lys gi'r dette blik ej ret;
for vi er tyngden, der gør lyset let.
Send en kommentar