som om tingene var blevet påset så længe at deres overflades stof var opbrugt af øjets totale absorbering og gradvise forarbejdning af alting til ingenting, se og se, af barndommens uendelige betydningsfuldhed som når asfalten dampede efter regn på en sommerdag, år efter år, eller som længslen fra drengeværelsets skibsbriks efter kvindehænder, overalt mærke og mærke, og tanker om tindrende elskov – hvilken destination – og de første anemoner i skovbunden og vintergækker i haven og solens gennemlysning af bøgen i dagbrækningen, dag efter dag, nu efter nu, og brændende græs, og duften af bordtennisbolde og lyden af leende børn, synet af smil på fjerne kyster og nære bølgers brusen, sandet på den solskoldede krop, og en tredjedel af havet blev til blod, lugt og lugt, og hulen vi byggede af strå og mannatræets blomster vi spiste med jord på fingrene, smag og smag, til lyden og lugten af nyslået græs, brændende i lyset, og en tredjedel af træerne brændte op, og berøringens første sekund, universets indre sitren og duften af nyslået græs, se og se, måden hvorpå jeg ikke kunne ånde i det nyslåede hø, mærke og mærke, ingen vejrtrækning hverken ud eller ind og alligevel alt når vi mødte Kirke Hyllinge og Raklev og vandt eller faldt, og asfaltens dampende regn, og igen og igen senneps markernes duftende liderlighed og det nyslåede græs, neuronernes første transmissioner da vi lyttede til os selv i konkyliers sagte susen, lugten af brændende hår sødmen fra dit lår og første gang på vej til skole kastende vores stemmer mod de kolde fliser, universet er lurvet og slidt, hvad med alt det lys stjernerne udsender, er det faldet, suger universitets sorte huller vores øjne ud eller nøjes sanserne med at tørre ind

og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne ramt